UUV 8. årgang

MILIFE orientering. 8. årgang UUV i udskolingen

Næste skoleår tilbyder vi i UUV (med klubpædagogerne) de kommende 8. klasser endnu engang
forløbet og konceptet, der hedder MILIFE.

Formålet med MILIFE er at gøre evidensbaseret læring i personlige og sociale kompetencer til en
integreret del af skole- og uddannelsessystemet for alle unge, da netop disse kompetencer er en
gensidig forudsætning for den faglige udvikling.

Med fokus på børnenes/ de unges alsidige, sociale og personlige udvikling skaber vi et forløb over
hele skoleåret, der hedder og ”Dig og andre” (8.årgang). Børnene/ de unge tilegner sig her
viden, holdninger og færdigheder, der er nødvendige for at føle og vise empati, håndtere deres
følelser, konflikthåndtering, etablere og vedligeholde konstruktive relationer, nå positive mål,
anvende personlige, og effektive læringsstrategier, mindfulsness, samt træffe ansvarlige
beslutninger.

Vi arbejder med 6 kompetencer i ”Dig og andre” forløbet for 8. årgang og de er som følger:

  1. Hvordan jeg lytter og kommunikerer effektivt.
  2. Hvordan jeg udvikler min følelsesmæssige intelligens og sociale kompetencer.
  3. Hvordan jeg håndterer konflikter.
  4. Hvordan jeg anvender stresshåndtering og mindfulness.
  5. Hvordan jeg giver og modtager feedback.
  6. Hvordan jeg udvikler og arbejder i grupper og teams.

MILIFE har fokus på:

  • Motivation – Lyst til uddannelse og læring samt bidrage aktivt i undervisningen.
  • Selvstændighed – Det at stå på egne ben, træffe egne valg og beslutninger – og følge dem.
  • Ansvarlighed – Holde en aftale i forhold til gruppearbejde og seriøsitet om det faglige og sociale.
  • Mødestabilitet – Rettidigt og lavt fravær, møde til tiden og hver dag.
  • Valgparathed – Beslutningsdygtighed, positivt og aktivt tilvalg og refleksion over uddannelsesvalg.
  • Samarbejdsevne – Overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet.
  • Respekt – Udvise forståelse for og tage hensyn til andre, anerkende/ respektere andres holdninger.
  • Tolerance – Kunne forstå og acceptere andre menneskers meninger, væremåde, kultur og
    behov.

Vi tror på, at vi bedst fanger den unges entusiasme og motivation ved at fokusere på leg,
kreativitet, aktivitet, involvering, energi, tillid og åbenhed. Derfor vil forløbet være bygget op
omkring aktiviteter, der understøtter det faglige indhold, leg og bevægelse, personlige profiler, tid til
refleksion, samarbejdsøvelser og sidst men ikke mindst fordybelse i egen læring, personlig
udvikling og selvledelse.

Vi glæder os smile

M.v.h.

Maria Emilie Kierulf Schneider (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.), Louise Holstein
(Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) & Henrik Lykke Andersen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).