Antimobbepolitik

Antimobbepolitik

Skolen ved Søernes antimobbepolitik tager udgangspunkt i materialet Fri for Mobberi, der er udviklet af Red Barnet i samarbejde med Mary Fonden.

Målsætning:

Skolen ved Søerne skal være et trygt sted at være for børn og voksne. Skolens mange fællesskaber skal være kendetegnet ved tolerance og respekt og en grundlæggende forståelse for forskellighed.

Hvad er mobning?

Ikke alle negative handlinger der vækker frustration, vrede og afmagt er mobning. Der er forskel på konflikter, drillerier og mobning. Fælles for dem alle er, at eleverne naturligvis skal tages alvorligt. Børnene skal lære at tackle konflikter, lære at sige til og fra, lære at indgå i et fællesskab.

På Skolen ved Søerne tager vi udgangspunkt i følgende kendetegn for mobning:

Mobning er et gruppefænomen.
Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter.
Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende.
Mobning foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra.

(Helle Rabøl Hansen, 2010)

Vi vil her kort beskrive, hvad der er kendetegnende ved et mobberamt fællesskab. Mobningens mange kræfter er vanskeligt at beskrive kort. Derfor henviser vi nederst på siden til hjemmesider og litteratur, hvor der kan findes mere nuanceret og dybdegående information.

Mobning skyldes ikke onde børn men onde mønstre. Mobning kan bedst forstås som en dårlig kultur i et fællesskab. Mobning er et gruppefænomen, der berører alle børn i en klasse. Mobning er altså ikke et problem, der kan hægtes op på et enkelt barn, der mobber, selvom det nemt kan opleves sådan.

Mobning opstår i et fællesskab, der er præget af lav tolerancetærskel. Fællesskabet kan være meget optaget af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er ikke nødvendigvis kendetegnet ved en eller flere mobbere og et offer. Børnenes positioner kan skifte. Fælles for alle børnene er den underliggende angst for at blive ekskluderet fra fællesskabet.

Det er vanskeligt at finde en direkte årsag til, at en klasse bliver ramt at mobning. Man skal se klassen som en levende organisme, der konstant bliver påvirket udefra. Der kan være reaktioner på skilsmisser, hård jargon i medierne (f.eks. X-faktor eller Paradise hotel), lærerskift, manglende arbejde med klassens fællesskab og meget, meget mere. Derfor er det nødvendigt, at arbejdet med klassen har et konstant fokus, da klassen på mange måder er udsat for en konstant påvirkning, der kan påvirke, hvad klassen er fælles om.

Sommetider kan det være vanskeligt at gennemskue, om der er mobning eller ej. Der kan være ”en mobbende stil” i klassen. Den mobbende stil kan handle om en hård tone – ofte pakket ind i ”det er bare for sjov”, det kan være en konstant kamp som elev at føle sig som en del af klassen eller en mindre gruppe, det kan være en klasse, der er præget af uro og mange andre ting. At være i en klasse med ”en mobbende stil”, kan være utrolig hårdt at være en del af og vil være noget, der præger de fleste i en klasse.

Konflikter:

Konflikter er et livsvilkår i hverdagen. I konflikter lærer vi at takle uenigheder og forhold os til egne og andres holdninger. Der opstår konflikter, uoverensstemmelser, misforståelser og frustrationer i alle relationer. Konflikter er derfor en vigtig læring i forhold til at være sammen med andre mennesker. Når eleverne skal lære at håndtere konflikter, er der ikke patent på sandheden. Det er væsentligt, at der er fokus på processen og ikke på, hvem der får ret.

At håndtere en konflikt kan kort skitseres i tre trin:

Lytte til og anerkende de forskellige oplevelser af konflikten og dens indhold.
Spørge til hvad det enkelte barn kunne have ønsket sig i stedet.
Invitere børnene til at finde en løsning sammen (som de voksne kan hjælpe med at justere).

Helt små børn skal selvfølgelig have mere hjælp end større børn, som har mere sprog, større impulshæmning og refleksive evner. Det væsentlige er, at den voksne lytter til og anerkender barnets oplevelse, og at barnets input og ideer til at komme videre har værdi.

I klub Filippa har eleverne mulighed for at få hjælp til at håndtere konflikter gennem mægling fra en pædagog.

Forebyggelse:

Skolens ansatte og forældrene er sammen med børnene til dagligt og har der mulighed og ansvar for at forebygge mobning. Dette gælder alle skolens ansatte og forældre. Mobning er altid de voksnes ansvar at gøre noget ved. Dette skal være et samarbejde mellem personale og forældre.

Sprog og omtale:

Vi skal være opmærksomme på, om vi taler værdigheds- eller foragtproducerende. Er vi negative i vores sprog og vores historier, er vi foragtproducerende. Jo mere foragtproduktion, vi får talt ind i børn, børnegruppe, forældre eller kolleger, jo mere får vi udvist mangel på tolerance og jo mere bidrager vi til disse gruppers marginalisering. Derfor er det væsentligt, at alle voksne omkring børnene er opmærksomme på, hvordan andre mennesker og deres handlinger italesættes. Vær her opmærksom på, hvordan forskelligheder og uenigheder takles i f.eks. forældre- eller personalegruppen.

Vi ved ifølge forskning, at der er flest tilfælde af mobning i 4.-7. klasse. (Fri for Mobberi) Derfor er det vigtigt at arbejde systematisk med forebyggelse allerede fra skolestart.

På Skolen ved Søerne bliver der etableret Trivselsgrupper i forældregruppen fra skolestart. Dette anser vi som en del af et værdifuldt arbejde for at styrke klassens fællesskab.

De voksne skal konstant være opmærksomme på, at tiltag ikke sætter nogen børn i udsatte positioner. Tiltag der arrangeres i bedste mening kan sommetider have modsatte effekt.

Når mobning opdages

Når mobning forekommer sættes flg. i gang:

Når der er mistanke eller kendskab til mobning kontaktes ledelsen og AKT-vejlederen, der indkalder til akut møde med lærere og pædagoger i klassen.
Der sendes kort information ud til forældregruppen om, at der forekommer mobning, hvad der kendetegner mobning og hvordan de som forældre skal forholde sig.
Medarbejdere fra AKT-teamet afholder individuelle samtaler med alle børn i klassen.
Efterfølgende indkaldes de umiddelbart impliceredes forældre til møde, hvor de informeres og hvor personalet og forældre har en dialog om, hvad der på spil for det enkelte barn.
På baggrund af samtalerne med personale, elever og forældre sammensættes et forløb til hele klassen. Fokus skal være at opbygge et godt fællesskab gennem undervisning, dialog og aktiviteter.
Når forløbet er kommet i gang indkaldes forældrene til forældremøde med deltagelse af lærerteam, pædagog, AKT-team og en repræsentant fra ledelsen. Dette afholdes omkring en måned efter, at forløbet er startet. Der laves eventuelt børnerunde og forældrene får en kort introduktion til mobning gennem oplæg og aktiviteter. Herefter indgås aftaler om forældrenes bidrag til opbygningen af klassens fællesskab.
AKT-læreren følger forløbet tæt og er sparringspartner i tiden under og efter forløbet. Det tager tid - nogle gange år- at genopbygge et godt fællesskab og kræver engagement fra både forældre, elever og lærere.

Hent mere viden:

Vedtaget i skolebestyrelsen d. 9. februar 2016