I Filippa kan du spille guitar, trommer, keyboard, bas, synge, samt spille i band! Endvidere har vi også et musikstudie, hvor der er mulighed for at indspille sig selv på cd, som man så kan nyde med familie og venner.
Er du en ørn til at bruge fantasien og vil du være med til at besejre drager, dæmoner og andre væsner, i fantasiens univers? Medlemmerne får mulighed for, at afprøve sociale, strukturelle og spiltekniske evner, i trygge rammer, hvor det foregår med ligesindede og interesserede.
Vores mål er at udvikle og støtte børnenes fantasi og finmotorik. Ligeledes er det vores hensigt, at børnene på kryds og tværs af alder, køn og oprindelse kan samarbejde og knytte relationer og opnå social læring ved hjælp af det skabende arbejde.
Klubben åbnede 1. maj 2005 med 4 medarbejdere og 53 medlemmer.
Klubben har i dag 300 medlemmer i alderen 9-14 år, en ungdomsklub med cirka 100 medlemmer og ca. 12 medarbejdere.
Vi arbejder målrettet efter klubbens værdisæt som omhandler:
At skabe et miljø hvor børn føler sig trygge
At skabe en klub, hvor man respekterer hinandens forskelligheder.
At skabe personlig udvikling for det enkelte medlem.
At det enkelte medlem tager ansvar for sig selv og andre.
Det samlede værdisæt kan læses under menuen ”pædagogiske værdier”.
Vi er en klub som tilbyder mange forskellige aktiviteter, men arbejder særligt målrettet med teater/drama, musik, sport,
dans og bevægelse samt kreativt værksted i form af projekter o.l.
Vi arbejder med tætte relationer mellem pædagogen og det enkelte medlem for derigennem at kunne støtte, vejlede og hjælpe det enkelte medlem i deres
personlige udvikling. Klubalderen er en vigtig fase af børns liv, som kræver voksne (pædagoger) der forholder sig personligt og professionelt til det pædagogiske fag. Vi arbejder såvel med personalets faglige og personlige kompetencer, for derigennem at skabe et udviklende miljø, for både medlemmer, forældre og personale.
I Filippa mener vi at ”forældre kender deres børn bedst” hvorfor vi prioriterer et godt samarbejde mellem familie og klub højt. Klubben laver arrangementer hvor både medlemmer og forældre deltager, for derigennem at skabe sammenhold og positive relationer mellem familie og klub.
På denne hjemmeside kan I læse meget mere om, hvad Filippa tilbyder klubbens medlemmer og forældre.
God fornøjelse
Personalet